Bedst og værst: 18-årig indskifter sikrede AaB point i overtiden
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Bedst og værst: 18-årig indskifter sikrede AaB point i overtiden

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem Hobro IK og AaB.

Hobro IK - AaB 1-1 (1-0)
Pål Alexander Kirkevold, 1-0 (19')
Mikkel Kaufmann, 1-1 (95')

Kampens bedste:
Hobro IK

Det er svært at komme udenom Pål Alexander Kirkevold, når man taler om Hobros bedste spiller. Nordmanden er uhyre vigtig for Hobros spil, når han presser modstandernes forsvar og scorer mål. Begge dele gjorde han mod AaB, hvor han leverede en fantastisk indsats, og han har nu scoret fem mål på sine seneste seks kampe.

Hobros forsvar fortjener til gengæld også ros for en gennemført og disciplineret indsats.

AaB
Der var ikke mange gode AaB-præstationer i kampen, og de fleste kan være skuffede over deres præstation. I forsvaret var Jores Okore imidlertid et af lyspunkterne. AaB-anføreren havde flere gode indgreb, når Hobro forsøgte sig med kontraangreb, og klarede også duellerne med Julian Kristoffersen fint.

Kampens værste:
Jacob Rinne har ofte været hyldet som en af Superligaens bedre målmænd, men det var ikke til at se imod Hobro IK. Svenskeren virkede flere gange usikker i sine indgreb, og han var, sammen med Kasper Pedersen, direkte impliceret i Hobros mål. 

Efter en lang bold gik Rinne og forsvarsspiller Kasper Pedersen fejl af hinanden på kanten af feltet, og bolden endte i stedet endte bolden for fødderne af Pål Alexander Kirkevold, der sendte bolden i et frit mål. Det var et gigantisk koks af de to AaB’ere, og Rinen havde sågar været impliceret i en lignende situation kort forinden. De to må deles om prisen som kampens værste. 

Kampens detalje:
Det lignede længe, at AaB ville indkassere et 1-0-nederlag, men i det femte tillægsminut fik de alligevel udlignet. Mikkel Kaufmann fik prikket bolden over stregen efter et hjørnespark, og det var den 18-årige AaB'ers første Superliga-scoring. Den scoring betyder, at AaB ikke kan rykke ud af Superligaen i år, og den vil Kaufmann nok huske længe.