Video : Tipsbladet
Rygter

Tirsdagens rygtebørs: Brasiliansk Ajax-profil jagtes af Premier League-giganter

Så kan du endnu engang læse om en række af de varmeste rygter fra de største europæiske ligaer

Sadio Mané fra Liverpool til Real Madrid
Note:
Zidane har varslet store ændringer i Real Madrid-truppen, og tilsyneladende er flere store navne i spil. Liverpool-spilleren har muligvis været klubbens største profil i store dele af sæsonen, og den 27-årige angriber er et interessant navn i den spanske hovedstad.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: El Confidencial

David Neres fra Ajax til Arsenal eller Manchester United
Note:
De to store Premier League-klubber jagter begge forstærkninger til at styrke deres position i top fire til den kommende sæson. Blot 22-årige Neres har haft en fantastisk sæson på et hollandsk mandskab, der lige nu jagter avancement i Champions League. Både Chelsea og Everton har også udvist interesse for offensivspilleren.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: The Sun

Ryan Sessegnon fra Fulham til Tottenham
Note:
Fulham er allerede rykket ud af Premier League, og det gør det svært for klubben at holde på stjernefrøet, som i lang tid har været jagtet af de største Premier League-klubber. Tilsyneladende har Tottenham lagt sig i spidsen i kapløbet, som også tæller PSG og Manchester United.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: The Sun

Paul Pogba fra Manchester United til Real Madrid
Note:
Det er en offentlig hemmelighed, at Real Madrid meget gerne vil hente Paul Pogba til sommer, men det er også kendt vidt og bredt, at Manchester United helst ikke vil sælge ham. Nu har de alligevel sat en pris på sin midtbanestjerne, og Real Madrid skal hoste op med hele 130 millioner pund, mere end 1,1 milliarder kroner, hvis de vil have fingrene i franskmanden.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Marca

Philippe Coutinho fra FC Barcelona til Chelsea
Note:
Skiftet fra Liverpool til FC Barcelona er ikke blevet den forventede succes, og derfor har der i et stykke tid gået rygter om en retur til Premier League for Philippe Coutinho. Her har særligt Manchester United været nævnt, men nu går Chelsea med ind i kampen om den brasilianske kreatør.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Sport

Marcus Rashford fra Manchester United til FC Barcelona
Note:
FC Barcelona er ivrige efter at få fat på Manchester Uniteds unge stjerne, og er villige til at betale store penge for angriberen. Selvom han kun har et år tilbage af sin kontrakt er FC Barcelona nemlig klar til at smide 100 millioner pund, ca. 860 millioner kroner, for at få 21-årige Rashford til Camp Nou denne sommer.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mirror

Kostas Manolas fra Roma til Manchester United
Note:
Manchester Uniteds jagt på forstærkninger har bragt dem til den italienske hovedstad, hvor græske Kostas Manolas har vist fremragende takter. Derfor er Manchester United efter sigende også klar til at udløse forsvarsspillerens frikøbsklausul, der lyder på lidt over 265 millioner kroner.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Leggo via the Sun

İlkay Gündoğan fra Manchester City til Inter Milan
Note:
İlkay Gündoğan fikke den spilletid, han kunne ønske i Manchester City. Derfor kunne både spilleren og klubben være interesseret i en sommertransfer, og italienske Inter står klar med åbne arme, hvis den tyske landsholdsspiller forlader den engelske storklub.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Tuttosport via Calciomercato

Bruno Fernandes fra Sporting Lissabon til Juventus, Manchester United eller Paris Saint-Germain
Note:
16 mål I 28 ligakampe er flot for en midtbanespiller, og det har trukket interesse fra nogle af af Europas allerstørste klubber. Både Juventus, Manchester United og Paris Saint-Germain holder i hvert fald øje med den 24-årige portugisers situation i Sporting, og overvejer at sende bud afsted til sommer.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: A Bola via Daily Mail