Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-træner ser tilbage på sæsonen: Den har været skuffende

Jacob Friis kan ikke blåstemple sæsonen, efter den søndag sluttede med et nederlag til AGF i Europa Playoff.

Med et enkelt mål missede AaB top seks i grundspillet, og siden er det gået ned ad bakke for nordjyderne, som endte på andenpladsen i nedrykningsspillets gruppe 2, inden de søndag røg ud af Europa Playoff til AGF. Alt i alt har sæsonen ikke indfriet forventninger i Aalborg.

- Det har været en skuffende sæson. Det er absolut skuffende, fordi vi har højere ambitioner end det, der skete i år, siger cheftræner Jacob Friis ifølge B.T.

På mange måder var marginalerne ikke med de bolschestribede nordjyder, som foruden at mangle et enkelt mål i grundspillet også var meget tæt på pokalfinalen. Nu venter et stort stykke arbejde på fylde hullerne fra spillere som Kasper Risgård og Rasmus Würtz.

- Det bliver et sindssygt vigtigt transfervindue, fordi der er mange, der forlader os, fortsætter han.

Foruden de to AaB-legender er Kasper Pedersen, Philipp Ochs og reservekeeper Michael Lansing heller ikke længere en del af klubben, når den nye sæson begynder.