Video : Tipsbladet
Skandinavien

Morten Olsen: Bendtner vil være spændende for visse klubber

Tidligere landstræner Morten Olsen, der kender Nicklas Bendtner bedre end de fleste, tror på, at den tidligere landsholdsangriber finder en fin, ny arbejdsgiver.

Til sommer er angriber Nicklas Bendtners tid i Rosenborg forbi, hvis sportschef Stig Inge Bjørnebyes ord står til troende, selv om danskeren har et halvt år igen af sin aftale med de norske mestre.

Nicklas Bendtner har siddet helt uden for holdet den seneste tid, og der er ikke meget Bendtner-positivt i Trondheim-klubben for tiden. Norske Adressaavisen kunne torsdag fortælle, at der fra dele af spillertruppen var utilfredshed med blandt andet Nicklas Bendtners træningsindsats. Selv afviste Bendtner historien, der stammer fra anonyme kilder.

Så det handler for den tidligere landsholdsangriber om at komme videre snarest muligt, og tidligere landstræner Morten Olsen, der kender Nicklas Bendtner bedre end de fleste, tror på, at den tidligere Arsenal-angriber har fine muligheder for at finde sig en god klub til sommer.

- Jeg tror, Nicklas vil være spændende for visse klubber, siger Morten Olsen til Ritzau.

Morten Olsen nåede selv at arbjede med Nicklas Bendtner i mange år på det danske landshold.

Bendtner er blevet 31 år.