Video : Tipsbladet
1. division

Seriehold efter pokalhistorie: Det gjorde ondt at læse i medierne

Det var ikke rart at være offer ekstra bevågenhed i løbet af ugen, hvor Jyllandsserieholdet Lystrup IF kom i vælten takket være en historie, der oprindeligt kombinerede den danske pokalturnering med Smukfest i Skanderborg.

Lystrup IF har noget uvant været at finde i den danske sportspresse overskrifter i denne uge, efter en historie, der oprindelig lød, at holdet ikke kunne stille kamp til torsdagens pokalkamp, da for mange af spillerne havde meldt afbud for at tage til festivalen Smukfest i Skanderborg.

Det afviste klubben, men da havde den kuriøse historie allerede været på rundfart på internettet. Og det var ikke rart for de involverede.

- Det gjorde ondt at læse i medierne, at vi ikke kunne stille hold, og at der var spillere, der ikke kunne stille op på grund af Smukfest. På oldboysholdet blev vi spurgt, om vi kunne deltage i kampen, og jeg sagde ja med det samme. Jeg gør det for at bevare klubbens og byens ære og for alle dem, der gerne ville spille kampen, siger Søren Bertelsen, der er oldbouysspiller i klubben, til stiften.dk.

Altså kommer der alligevel til at blive spillet en pokalkamp mellem det nyligt nedrykkede Jyllandsseriehold og det nybagte 1. divisionshold Skive IK ved Lystrup Idrætscenter torsdag aften. Med deltagelse af blandt andre Søren Bertelsen, der ifølge stiften.dk spillede oldboyskamp så sent som onsdag.