Video : Tipsbladet
Premier League

Vestergaard og Højbjerg dukket af Burnley i sæsonåbner

Southampton med Jannik Vestergaard i startopstillingen tabte sæsonens første kamp i Premier League. Andetsteds overraskede Brighton mod Watford.

Jannik Vestergaard og Southampton-defensiven måtte se sig passeret tre gange, da klubben åbnede den nye sæsons Premier League med et 3-0-nederlag på udebane mod Burnley.

Vestergaard og co. holdt ellers buret rent i første halvleg, men efter en times spil trak Burnley fra med to mål fra Barnes og et enkelt af Gudmundsson. Pierre-Emile Højbjerg blev skiftet ind til det sidste kvarter for Southampton, men kunne ikke ændre på et åbningsnederlag.

Andetsteds overraskede Brighton med en sejr på udebane over Watford. Her lød cifrene på det samme, 3-0. De to øvrige Premier League-kampe med kampstart klokken 16 endte uafgjort. 0-0 mellem Crystal Palace og Everton, samt 1-1 mellem Bournemouth og oprykkerne Sheffield United.