Video : Tipsbladet
Champions League

PSG-frontfigur: Håber Neymar bliver

Marco Verratti ser gerne, at Neymar bliver i PSG, selvom rygterne sender ham retur til Spanien.

Neymar er et sandt transferomdrejningspunkt i Europa denne sommer. Real Madrid har haft snøren ude efter brasilianeren, og specielt Barcelona bliver vedvarende rygtet interesseret i ham.

Står det til holdkammeraten Marco Verratti, skal Neymar ingen steder. Han vil nemlig gerne spille sammen med den brasilianske stjerne i PSG.

- Vi er meget tætte med Neymar. Han er en spiller, som har givet meget til PSG. Sidste år scorede han i vigtige kampe. Når han spiller, snakker man kun om, at han er fantastisk, siger Verratti ifølge goal.com.

- Jeg tror, det er godt for ham, hvis han får en afklaring på, om han bliver eller går. Det finder han ud af med klubben, men jeg vil have ham til at blive.

Neymar kom til PSG for to år siden.