Video : Tipsbladet
Superliga

Paul Onuachu tættere på klubskiftet

FC Midtjyllands angriber Paul Onuachu nærmer sig skiftet til belgisk topfodbold.

FC Midtjylland har i lang tid forsøgt at sælge angrebsprofilen Paul Onuachu, men uden held. 

Han har ikke spillet kampe for klubben i denne sæson, fordi man har forberedt et salg af det farlige fyrtårn. 

Nu ser det så ud til, at midtjyderne er særdeles tæt på et salg af nigerianeren. 

Således skriver nu det belgiske medie hln.be, at Paul Onuachus skifte fra Superliga-klubben til den belgiske mesterklub Genk stort set er på plads. 

Skulle skiftet falde på plads vil Paul Onuahu blive holdkammerat med Joakim Mæhle, ligesom han vil komme til at spille mod sin tidligere cheftræner Jess Thorup, der som bekendt er cheftræner i Gent. 

Den to meter høje angriber har spillet i FC Midtjylland siden han som ungdomspiller var en del af klubbens akademi. I 2015 var han på lån i Vejle Boldklub. 

25-årige Paul Onuachu har scoret 72 mål i 181 kampe for FC Midtjylland.