Video : Tipsbladet
Serie A

Higuain afgjorde underholdende topbrag mod Inter

Gonzalo Higuain blev indskiftet og scorede til 1-2, da Juventus søndag slog Inter med samme cifre.

Inter var kommet bedst fra start og havde endnu til gode at miste point i denne Serie A-sæson, inden Juventus søndag aften gæstede Giuseppe Meazza.

Den Gamle Dame havde dog mulighed for at tage førstepladsen i rækken, hvis man kunne formå at besejre Antonio Contes mandskab.

Allerede efter fire minutter blev det 0-1 til gæsterne fra Juventus, da Miralem Pjanic spillede Paulo Dybala fri i Inter-feltet med en formidabel aflevering, hvorefter argentineren sparkede bolden sikkert ind i nederste, højre målhjørne.

Læs også:Søndagens rygtebørs: Juventus har ikke opgivet kontroversiel angriber

Cristiano Ronaldo sparkede på stolpen efter ni minutter, men bolden røg direkte tilbage i spil.

I den anden ende udspillede sig efter 17 minutter en ganske mærkværdig situation, hvor Lautaro Martinez sparkede bolden op på sin egen arm i Juventus' felt. Matthijs de Ligt havde dog ramt bolden med albuen forinden, hvorfor Inter blev tildelt et straffespark.

Forseelsen blev gennemset af VAR, men straffesparket fik lov til at stå, og Martinez sparkede selv forsøget fra ellevemeterpletten i nettet.

Læs også:Italiensk back slemt skadet: Roma-ophold er i fare

Cristiano Ronaldo fik siden adskillige gode muligheder, og efter 41 minutter troede han selv, at han havde scoret til 1-2. Portugiseren var dog snært offside, og scoringen blev korrekt underkendt af VAR.

I anden halvleg begyndte tempoet at falde en smule, efterhånden som vi nærmede os kampens afslutning, men med en lille halv time blev Gonzalo Higuain indskiftet, og den rutinerede argentiner endte med at blive kampens matchvinder.

79 minutter var der spillet, da Rodrigo Bentancur spillede Higuain fri i højre side af feltet, hvorfra han sparkede 1-2-scoringen knastørt ind.

Og da der ikke blev scoret yderligere i kampen, overtager Maurizio Sarris mandskab førstepladsen i Serie A fra Inter, der nu er et enkelt point efter de forsvarende mestre.

Læs også:Medie: Tidligere Juve-træner vil tage over i Manchester United

Læs også:Alexis Sanchez om Inter-skifte: Som at blive forelsket i fodbold igen

Læs også:Juventus prøver lykken: Appellerer 13 år gammel dom igen