Video : Tipsbladet
Generelle

Regelændring for hovedskader på vej: Befriende, at der endelig sker noget

Organet, der bestemmer fodboldens regler, skal drøfte en ændring, så spillere med hovedskader kan skiftes midlertidigt ud, så de kan undersøges ordentligt. Det hilses velkommen af Spillerforeningen.

Listen over spillere, der kommer galt af sted med hovedet, er lang. AGF-anfører Niklas Backman missede eksempelvis næsten hele foråret på den konto, mens Hobro IK's Rasmus Minor sad ude i de vigtige overlevelseskampe mod Vejle Boldklub af samme årsag.

Både den danske og den internationale spillerforening har i årevis argumenteret for, at klublæger skulle have bedre vilkår for at undersøge spillere, der slår hovedet under kampe. Det kan nu være på vej.

Læs også:Hobro-profil misser skæbnekampe: Jeg har bare ligget og kigget ind i en væg

Mediet The Athletic skrev for en måned siden, at organet, der bestemmer fodboldens regler, IFAB, skal mødes med en regelændring for hovedskader som fokuspunkt. Kernen er, at spillere skal kunne skiftes ud midlertidigt i ti minutter, mens de undersøges grundigt. I dag bliver spillet "bare" stoppet i tre minutter.

- Jeg synes, det er rigtig fint, at de er begyndt at undersøge det. Nu skal IFAB selvfølgelig lige mødes først og vedtage regelændringen, men det er gode nyheder. Det er noget, vi – både nationalt og internationalt – har kæmpet for i årevis, så det er befriende, at der endelig sker noget på det her område, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland.

Læs også:Hobro-profil efter hovedskade: Jeg har modet og lysten til at fortsætte

- Fodbold er vigtigt, men der er altså et helt liv efter fodbolden, så det er helt afgørende, at spillernes sikkerhed kommer i første række. Ingen fodboldkamp er værd at spille videre med en hjernerystelse, for det kan i yderste konsekvens være fatalt.

Den foreslåede regelændring indebærer, at en anden spiller kan skiftes på banen i de ti minutter, en hovedskadet spiller undersøges. Den undersøgelse skal desuden foregå et andet sted end på banen, hvor det kan larme og forstyrre undersøgelsen.

The Athletic skriver dog, at en sådan regelændring tidligst kan vedtages på IFAB's generalforsamling til marts.

Læs også:Mange har snakket om det, men: Backman tænkte aldrig på at stoppe

Læs også:Anfører tilbage efter 5 måneder: Jeg var heldig med skader før AGF-tiden

Læs også:Endnu en AGF'er har siddet ude med hovedskade: Jeg bider neglene helt ned