Video : Tipsbladet
Superliga

Dame N’Doye hylder holdkammeraterne efter drømmecomeback

Dame N'Doye gjorde comeback med to mål mod AGF, og efter kampen hylder han holdkammeraterne for deres støtte.

Dame N’Doye stjal showet, da han mandag aften gjorde comeback for FC København mod AGF.

Den senegalesiske angriber blev helten for FC København, da han scorede københavnernes to mål, og dermed fik han et sandt drømmecomeback, efter at han havde siddet ude med en skade i næsten tre måneder.

Læs også:AGF-kaptajn efter nederlag: FCK er meget kliniske

Efter kampen erkendte Dame N’Doye, at skadesforløb har været svært, mens han takkede holdkammeraterne for deres støtte.  

- Det var ikke let, for der var lang vej. Skader er aldrig nemt, men man skal forblive stærk og arbejde hårdt. Når man kommer tilbage på banen, skal man gøre sit bedste.

Læs også:Dame N'Doye og FCK tog alle tre point i Aarhus

- Uden mine holdkammeraters hjælp ville jeg ikke kunne gøre det. De er en del af det her. Og jeg vil sige tak til dem alle, for de har ikke efterladt mig. De har hele tiden støttet mig i mit skadesforløb og har gjort alt for at få mig tilbage. Så når jeg nu er tilbage, skal jeg være stærk og arbejde hårdt for dem. Det her er for dem, fordi de har støttet mig, siger Dame N’Doye til 3+.

Dame N’Doye har nu scoret seks mål på fem kampe i Superligaen i denne sæson.

Læs også:Bedst og værst: Dame N’Doye gjorde det onde ved AGF i comeback

Læs også:Syv skarpe til Superligaen: Quiz med om trænerne i dansk fodbold