Video : Tipsbladet
La Liga

Atletico Madrid måtte slås for tre point

Granada kæmpede flot, men Atletico Madrid vandt 1-0 og fik de tre point med hiv og sving.

Atletico Madrid holdt lørdag aften en smule snor i de øvrige tophold, da de slog et reservespækket Granada-hold med xx på hjemmebane.

Efter tre ligakampe uden fuldt udbytte, så kom der tre point på kontoen efter en tæt kamp, hvor Angel Correa allerede efter seks minutter sparkede Atletico Madrid i front, da han udnyttede, at to Granada-spillere løb sammen, så Koke let kunne spille ham fri.

Efter 67 minutter fik Granada ellers en glimrende mulighed for at udligne, da Ramon Azeez stod fri på kanten af feltet. Men den nigerianske midtbanespiller sparkede snært forbi.

Kort efter fik Granada igen en mulighed fra nogenlunde samme position. Denne gang måtte en Atletico-forsvarsspiller komme målmand Jan Oblak til undsætning for at undgå, at udligningen strøg ind.

Men bolden blev ude af nettet, og Atletico Madrid kunne derfor glæde sig over de tre point.