Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-direktør om nyt græstæppe: Det er ikke et billigt projekt

AGF gider ikke længere aflyste kampe på grund af græstæppet på stadion. Derfor kaster de et syvcifret beløb efter græs, der kan øge holdbarheden.

Der bliver ikke sparret på græsset på Ceres Park, fortæller AGF's administrerende direktør Jacob Nielsen til BT.

AGF's første superligakamp i foråret mod Randers FC blev aflyst på grund af banens tilstand, men det skal en milliondyr investering nu råde bod på:

Læs også:Optakt: AGF - Hobro IK

- Jeg ønsker ikke at løfte sløret for den nøjagtige pris. Men den koster mere, end hvad en gennemsnitlig Superliga-klub i provinsen bruger i årlig leje på deres stadion. Så det vil sige, at vi taler om et syv-cifret beløb, siger Jacob Nielsen til BT.

Allerede efter fredagskampen mod Hobro begynder arbejdet med at få lagt den nye bane, der består af hovedsagligt naturgræs, som er mikset med kunstgræsfibre.

Læs også:Ceres Park og AGF får ny græsbane: Samme type blev brugt til VM

Hvis man undrer sig over, hvorfor AGF ikke etablerede banen op til forårssæsonen, så skyldes det ifølge Jacob Nielsen, at det ikke har været muligt før nu.

Første gang den nye bane tages i brug bliver i den netop udsatte kamp mod Randers FC, og der er store forventninger i AGF-lejren:

- Efter på fredag sikrer vi, at græstæppet på Ceres Park bliver så optimalt som muligt, og det bliver en rigtig flot bane, vi kan præsentere, når vi møder Randers FC i den udsatte kamp, siger Jacob Nielsen til klubbens hjemmeside. 

Læs også:Lettelse i AGF: Stor profil melder sig klar til første hjemmekamp

Læs også:AGF-topscorer hylder fansene: Intet er bedre end at juble med dem

Læs også:Lånespiller slået bevidstløs i reserveholdskamp