Video : Tipsbladet
Europa League

Drømmemål af Ighalo da Manchester United bankede LASK Linz

Odion Ighalo leverede et sandt drømmemål, da Manchester her til aften vandt 5-0 på udebane mod østrigske LASK Linz.

På trods af usikkerheden omkring afviklingen af Europa League og Champions League, blev Manchester Uniteds opgør mod LASK Linz ikke desto mindre spillet her til aften, selvom tribunerne var tomme. 

Kampen vil først og fremmest blive husket for den verdensklasse scoring, som lejesvenden Odion Ighalo leverede efter knap en halv time. Nigerianeren modtog en bold på kanten af feltet fra Bruno Fernandes, tog så et par fikse jongleringer og knaldede derefter bolden i kassen via overliggeren - en utrolig flot scoring. 

Efter en god start på anden halvleg af LASK Linz, kom Manchester United dog på 2-0 efter 58 minutter, da walisiske Daniel James viste sin hurtighed på en kontra, og efter et skarpy træk ind i banen, lagde han koldt bolden i det korte hjørne. Ti minutter før tid, scorede Juan Mata så til 3-0, efter at have modtaget en fremragende bold i dybden fra Fred.

Gæsterne skulle også komme på tavlen to gange yderligere til allersidst, takket være to indskiftere. Først var det Mason Greenwood, der gjorde det til 4-0, og kort efter Andreas Pereira, der lukkede festen med et langskudsmål til 5-0.

Manchester United vandt også kampen med samme cifre, og sikrer sig dermed et glimrende udgangspunkt, forud for returopgøret på Old Trafford.