Video : Tipsbladet
Skandinavien

Kæmpe krise: Anders Lindegaards klub frygter konkurs

Den svenske klub Helsingborgs IF forklarer, hvorfor den nuværende coronavirus-krise bringer klubbens fremtid i fare.

Allsvenskan stod til at starte i den kommende weekend, men i stedet lader det til, at man først kan sætte gang i den bedste svenske række om to måneder. Og det koster for klubberne.

For de klubber, der står solidt, skal det nok gå, men for de klubber, der allerede er på usikker økonomisk grund, er coronavirus-krisen ikke bare en katastrofe - den er konkurstruende.

Sådan lyder det fra Helsingborgs IF, der har både Anders Lindegaard og Anders Randrup på kontrakt. 

Læs også:Islandsk talent afviste dansk klub: Det var et lidt sjovt tilbud

Klubben forklarer, at det er en mulig dominoeffekt, man kan blive ramt af, når man i forvejen ikke har et stærkt eksistensgrundlag.

- Det er en frygtelig fejltagelse at tro, at det handler om at styre likviditeten i et par måneder, indtil alle svenske ligaer starter igen.

- Hvis vi antager, at Allesvenskan starter i maj/juni, vil vi gå 17 millioner tilbage. Vi havde en egenkapital på to millioner, da vi gik ind i 2020, og dermed ender vi på med en negativ kapital på 15 millioner svenske kroner. Det betyder, at elitelicensen ryger, og så er foreningens eksistens i stor fare, siger formand Krister Azelius ifølge Aftonbladet på et pressemøde.

Læs også:Anders Lindegaard: Jo flere penge du har, jo større er bekymringerne

Omregnet til danske summer vil klubben have en negativ egenkapital på 10 millioner kroner.

Klubben har dog ikke i sinde at give op, selv om det lige nu virker dystert.

Det er også muligt, at det svenske fodboldforbund lemper på reglerne, så klubber som Helsingborgs IF kan belholde deres licenser og overleve.

Læs også:Tidligere Superliga-spiller bliver hjemme fra træningslejr: Må ikke forlade S...

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - Lyngby BK

Læs også:OB-indkøb før debut: Brøndby er et af de hold, jeg kender