Video : Tipsbladet
Generelle

Skotsk ligaforbund svarer Rangers efter anklager: Vis os beviserne

Det skotske ligaforbund svarer nu på Rangers' anklager.

Der er stor uro i skotsk fodbold.

Storklubben Rangers frembragte lørdag eftermiddag alvorlige anklager mod det skotske ligaforbund, SPFL. Ifølge Rangers har forbundet handlet uretfærdigt i forbindelse med en afstemning, der skal afgøre om resten af sæsonen i den næstbedste, tredjebedste og fjerdebedste skotske række skal aflyses, og hvordan præmiepenge, oprykninger og nedrykninger skal fordeles. 

Læs også:Kaos i Skotland: Rangers vil have ligaforbund undersøgt

Rangers vil derfor have hele foreløbet undersøgt, og klubben meddelte, at de havde fået fingrene i beviser fra en whistleblower, som skabte bekymringer angående ligaforbundet og dennes formand, Neil Doncaster.

Og nu vil ligaforbundet se de beviser.

Læs også:Medie: Skotske klubber vil aflyse sæsonen – Celtic bliver mestre

- Det er ekstremt bekymrende, at Rangers kommer med en række meget alvorlige beskyldninger mod SPFL, ledelsen og kulturen, siger Murdoch MacLennan fra ligaforbundet, SPFL, ifølge Express and Star og fortsætter:

- I den ofte ophedede atmosfære i skotsk fodbold kan rygter og fejlinformation meget hurtigt nå kogepunktet. Men påstande om manglende uafhængighed og retfærdighed angriber ligaens integritet, og jeg forventer derfor, at Rangers' formand Douglas Park fremlægger overbevisende beviser for sine påstande - eller at han trækker dem tilbage, siger MacLennan.

Rangers skriver i pressemeddelelsen, de udsendte lørdag:
Vi er blevet vist bevismateriale via en whisteblower, der rejser alvorlige bekymringer omkring SPFL’s håndtering af afstemningen om den beslutning, der er forelagt medlemsklubber.

Rangers 'midlertidige formand, Douglas Park, forsøgte at diskutere dette bevis med SPFL’s administrerende direktør, Neil Doncaster, som nægtede at gøre det. SPFL fulgte op på dette opkald med en e-mail, som vi mener var et skjult forsøg på at lindre bekymringerne. 

Rangers vil ikke lade sig blive mobbet til stilhed. Vi mener, at det er i alle skotske klubber og tilhængeres interesse, at de alarmerende beviser behandles så hurtigt som muligt.

Processen og de beviser, vi har, rejser alvorlige spørgsmål vedrørende selskabsledelsen i SPFL.

Læs også:Randers-spillerne bliver hjemme: Vi kan nå at indhente det meste

Læs også:Gerrard og Rangers-spillerne udskyder løn i tre måneder

Læs også:Mandagens rygtebørs: Ny klub til transferfri Mario Götze