Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-anfører om surrealistisk træning: Det føltes som at være med i en film

Jonas Brix-Damborg husker tilbare på den sidste rigtige træning, inden Superligaen gik på coronapause. Det var en underlig oplevelse.

Hobro-anfører Jonas Brix-Damborg var en af de hundredtusindvis af danskere, der så med, da statsministeren på et pressemøde annoncerede, at store dele af samfundet ville lukke ned. Selv om det er over en måned siden, husker han stadig træningen dagen efter, fortæller han til Fagbladet 3F.

Her havde spillerne svært ved at fokusere på det, der skete på træningsbanen, husker han. Hele oplevelsen har siden sat sig i den 31-årige midtbanemaskine.

Læs også:Hobro-spiller forventer sommerexit: Det er nok meget sandsynligt

- Det var helt surrealistisk, og det føltes virkelig som at være med i en film. Alle i truppen holdt afstand til hinanden, fordi ingen ville risikere at bringe smitten videre og sætte nogen i fare, siger Jonas Brix-Damborg til Fagbladet 3F.

Kaptajnen og resten af Hobro-mandskabet blev senere samme dag sendt hjem, og de har således ikke været i kamp siden Superliga-opgøret mod Esbjerg fB den 8. marts.

Læs også:Så lidt bruger SL-klubberne egenudviklede spillere: Det er skuffende

Til gengæld er Hobro er af de hold, hvor spillerne møder ind på træningsanlægget og træner i mindre grupper. Det er dog under særlige vilkår, så de minimerer risikoen for smitte.

For eksempel må man ikke røre bolden med hænderne, der er ingen fælles omklædning, og man skal altid holde mindst to meters afstand.

Superligaen er foreløbig suspenderet på ubestemt tid.

Læs også:Hvem har brugt flest udlændinge i Superligaen - her er opgørelsen

Læs også:Superliga: FC Midtjylland og FC København overhalet på erfaring

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere