Video : Tipsbladet
Benelux

Frank Arnesen roser Hollands afbrudte sæson: Sådan er det

Henk de Jong, cheftræner i Cambuur, kaldte det en skændsel, at hans hold ikke får lov til at rykke op i Æresdivisionen. Men Frank Arnesen, der er teknisk direktør i Feyenoord, roser beslutningen.

Der er ikke noget at sige til, at Henk de Jong var en bitter mand fredag aften. Det hollandske fodboldforbund havde netop besluttet at sløjfe op- og rykningen mellem de to bedste rækker, og dermed missede de Jongs SC Cambuur en ellers stensikker oprykning.

- Dette føles som den største skændsel i hollandsk sportshistorie. Jeg har altid til hensigt at se det bedste i mennesker og deres beslutningstagning, men dette er uværdigt af sporten, rasede Henk de Jong.

Læs også:Misser oprykning: Den største skændsel nogensinde

I Rotterdam er Frank Arnesen dog på fodboldforbundets side. Selv om han forstår de Jongs frustrationer, mener han, at det var det rigtige at stoppe sæsonen uden mester samt op- og nedrykkere.

- Hvad det angår i går, synes jeg, KVNB (fodboldforbundet, red.) har gjort det korrekt. Og sådan er det, siger Arnesen i et interview med Dplay.

Læs også:Hollandsk klub raser over misset Europa League-plads

Han fortæller desuden, at flertallet af klubber ellers var imod forbundets beslutning. De stemte om det fredag, og her mente 16 af klubberne i de to øverste rækker, at der burde findes op- og nedrykkere, mens ni var imod. Resten stemte neutralt.

Beslutningen betyder, at Cambuur og De Graafschap, som ellers har henholdsvis 11 og 7 point ned til tredjepladsen, misser oprykning. Det kan de så glæde sig over i ADO Den Haag og RKC Waalwijk, der var kørt agterud i den bedste række.

Se hele interviewet med Frank Arnesen i videoen i toppen af denne artikel.

Læs også:Ajax misser nyt mesterskab: Æresdivisionen slutter uden vinder

Læs også:Sur Ajax-stjerne om mesterskabsdiskussion: Det er bullshit

Læs også:Medie: Ingen op- og nedrykning i Æresdivisionen efter aflysning