Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-træner havde forventet reaktion mod FC Nordsjælland

Det blev til en sejr på 4-0 over FCN for Brøndby, og det udtryk, som holdet kom med var helt forventet, fortæller BIF-cheftræner Niels Frederiksen.

Brøndby rejste sig torsdag aften efter deres 0-2-nederlag til AaB, da de slog FC Nordsjælland med 4-0. Det er noget, som Brøndby-cheftræner Niels Frederiksen har kunne rose spillerne for.

Det fortæller han i et interview på Brøndbys officielle hjemmeside.

Læs også:Brøndby måtte undvære Hedlund og Mráz: Lidt en mærkelig proces

- Der var en reaktion i dag, som jeg havde forventet at se i forhold til at have en anden attitude og en anden energi, være mere aggressive og så være mere modige og til at spille fremad, siger han og fortsætter:

- Det betyder ikke, at vi synes, alt var fantatsisk - det synes vi langt fra. Det var en præstation, der ikke kan sammenlignes med det, vi præsterede oppe i Aalborg, lyder det fra Niels Frederiksen.

Læs også:Brøndby banker FCN og holder liv i bronzehåbet

Endvidere var der godt med ros til Mikael Uhre, som sendte bolden i kassen tre gange.

- Det begejstrer mig helt vildt, det er så vigtigt for vores angribere, at de scorer mål, og særligt nu hvor vi uheldigvis må undvære Sam (Samuel Mráz, red.) og Hedlund. Det var vigtigt, at Uhre fik gang i den, men vi havde også gerne set, at 'Jobbe' havde puttet en enkelt en ind, for det var der egentlig muligheder for, siger Frederiksen.

Brøndbys næste opgave er mod FC København på udebane. Den kamp spilles søndag klokken 18.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da Brøndby fik besøg af FC Nordsjælland

Læs også:Børkeeiet nærmer sig comeback for Brøndby: Aldrig set ham bedre

Læs også:Brøndby-træner om Lindstrøm: Har set bedre og bedre ud i de sidste måneder