Video : Tipsbladet
Superliga

Michelsen glæder sig over at være tilbage på træningsbanen

OB's cheftræner Jakob Michelsen har det godt med at være tilbage i Ådalen igen.

I sidste sæson havde OB store problemer med at få point i store perioder, men efter en flot afslutning endte de alligevel med at spille sig til finalen i Europa Playoff-delen, som endte med én altafgørende kamp mod AGF om en plads i Europa League-kvalifikationen.

Den blev dog tabt med 1-2, men det rundede alligevel en hård sæson godt af for dem. Nu er opstarten til en ny sæson i Superligaen godt i gang i Odense, og for klubbens cheftræner Jakob Michelsen er det også godt at være tilbage.

Læs også:OB-reserve udtaget til ivorianske landskampe

Det fortæller han i et interview på OB's officielle hjemmeside.

- Det er dejligt at være i gang. Drengene træner godt, og det er dejligt at være her i Ådalen i fantastiske, nye rammer med vores Superliga-hus - og Bane 1 her, så vi slipper for at køre til Nyborg. Så det er skønt at være tilbage efter en velfortjent ferie efter en lang sidste sæson, lyder det fra Michelsen.

Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Den første kamp, som OB'erne skal i efter pausen er en to gange 25 minutters kamp mod Assens, hvor der skal være plads til smil på læben, forklarer OB-træneren.

- Det er altid dejligt at komme tilbage til græsrødderne og komme ud til samarbejdsklubberne. Det er jo en festdag, hvor de skal træne de små drenge og piger. Jeg har sagt til spillerne, at de skal huske på, hvordan det var, da de selv var små og der kom en Superliga-spiller forbi, siger Jakob Michelsen, som sender sine spillere på banen for at vinde.

Kampen mellem Assens og OB spilles søndag klokken 12.

Læs også:Svendsen blev OB-topscorer: Lidt overrasket faktisk

Læs også:OB i mulige spillerhandler: Der er altid noget bevægelse