Video : Tipsbladet
Superliga

Jakob Michelsen meldes tæt på fyring: Nu reagerer OB

OB vil torsdag ikke bekræfte, at Jakob Michelsen står til en fyreseddel efter søndagens opgør mod FC København.

Ifølge Ekstra Bladet bliver Jakob Michelsen fyret som OB-træner umiddelbart efter, at fynboernes opgør mod FC København på søndag bliver fløjtet af, men det ønsker Superliga-klubben i første omgang ikke at bekræfte over for Sport Fyn.

Jakob Michelsens kontrakt nærmer sig udløb, og Ekstra Bladet erfarer altså, at OB har besluttet sig for at fyre Jakob Michelsen efter årets sidste kamp, så en ny cheftræner kan træde til i vinterpausen.

Læs også:Avis: OB fyrer Jakob Michelsen efter FCK-kamp

Foreløbig er historien ikke blevet bekræftet, og det har OB heller ikke i sinde at gøre denne torsdag.

- Jeg kan ikke bekræfte historien. Absolut ikke. Vi siger det samme, som vi hele tiden har sagt, nemlig, at sportschef Michael Hemmingsen og cheftræner Jakob Michelsen taler sammen mellem jul og nytår om fremtiden. Vi kan jo ikke kan gøre noget ved, hvad Ekstra Bladet skriver, siger Thomas Bansø, der er presschef i OB, til Sport Fyn.

Læs også:Avis: OB vil have Brøndby-træner

Jakob Michelsen har stået i spidsen for OB i to-et-halvt år, og han nærmer sig med hastige skridt 100 kampe for fynboerne. Opgøret mod FC København - som kan blive hans sidste - er nummer 96.

Niels Frederiksen, Jacob Neestrup og Brian Riemer har alle været nævnt som mulige afløsere for Jakob Michelsen, som ikke er vendt tilbage på tipsbladet.dk's henvendelse. 

Læs også:Superliga-spørgsmål: Sidste kamp inden en fyreseddel for Michelsen?

Læs også:Brøndby-stjerne er Efterårets Profil i Superligaen

Læs også:Svenskere regner med at beholde AaB- og OB-emne