Video : Tipsbladet
Benelux

Mæhle fik ikke sagt farvel til Genk

Joakim Mæhle sad på bænken gennem hele opgøret, da Genk søndag spillede 1-1 med Waasland-Beveren.

Det ligger fast, at Joakim Mæhle skifter Genk ud med Atalanta, når 2020 bliver til 2021, og søndag havde danskeren mulighed for en sidste dans med sin belgiske klub, der fik besøg af Waasland-Beveren.

Mæhle sad dog på bænken fra kampens start, og han blev aldrig bragt i spil af cheftræner John van der Brom.

Læs også:Mæhle-skifter sender pengeregn til lille nordjysk klub

I stedet kunne han se den tidligere FC Midtjylland-angriber Paul Onuachu bringe Genk i front i det 24. minut efter oplæg af Bryan Heynen, inden 22-årige Aboubakary Koita udlignede for gæsterne i første halvegs overtid.

Efter pausen kæmpede det belgiske tophold med at nedbryde Waasland-Beveren, og indskiftninger af Kristian Thorstvedt, Bryan Limbombe og Cyril Dessers gjorde ingen nytte.

Læs også:Genk-træner stolt over Mæhle-skifte

I stedet sluttede det 1-1 og med et point til begge mandskaber, og Joakim Mæhle tager derfor afsked med klubben fra bænken.

Den 23-årige danskers sidste kamp for Genk bliver af den grund 1-0-nederlaget til Anderlecht den 11. december.

Læs også:Opgav alt for datteren: Jacob Friis åbner op om AaB-farvel

Læs også:Jess Thorup om omdiskuteret skifte: Jeg vidste, at jeg ville blive skudt på

Læs også:- Jeg er stadig utilfreds med Thorup