Video : Tipsbladet
Serie A

Mæhle-skifter sender pengeregn til lille nordjysk klub

Der kommer et pænt beløb til Østervrå i den kommende tid.

Den danske landsholdsback Joakim Mæhle blev for få dage siden offentliggjort i italienske Atalanta, som betaler omkring 82 millioner kroner til den belgiske klub Genk for at få glæde af danskeren.

Her er der dog nogle penge, som går videre til Mæhles tidligere klubber i Danmark, som gælder Superliga-klubben AaB og såmænd også Serie 2-klubben Østervrå. Ifølge Ekstra Bladet drejer det sig om et pænt beløb til sidstnævnte.

Læs også:Rasende Åge Hareide boykotter norsk medie

Det skyldes den såkaldte solidaritetsbetaling, som er fastsat af det internationale fodboldforbund FIFA, som sikrer en lille procentdel af en transfer til de klubber, som har været med til at udvikle spilleren.

Mæhle skiftede selv fra Østervrå til AaB som 12-årig, og derfor lyder udregningen til, at der er i bedste fald kan være tale om 200.000 kroner til den lille klub i Vendsyssel. Det er selvsagt noget, som man glæder sig over.

Læs også:Medie: Her er millioner-klausulerne i Mæhles Serie A-skifte

- Hvis det bliver så meget, vil det være virkelig mange penge for en klub på vores størrelse, så det er selvfølgelig dejligt, siger formanden for Østervrå, Karina Kristensen.

Da den danske back skiftede fra AaB til Genk faldt der 30.000 kroner af til dem, og dengang benyttede man dén indtægt på at få renoveret klubhuset, oplyser hun, og gør det klart, at man denne gang ikke har besluttet sig for, hvad de nye penge skal bruges på.

Læs også:Officielt: Mæhle er på plads i Champions League-klub

Læs også:Medie: Joakim Mæhle millimeter fra Serie A-tophold

Læs også:Søndagens rygtebørs: PSG har ikke råd til Mbappe - tæt på storklub