Tavsheden er ekstremt skuffende

Lederen er fra Tipsbladet fredag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet hver fredag - du kan også få det leveret til døren - se mere om hvordan her.

Jammerbugt FC blev i denne uge den 11. danske klub, der i de seneste år er kommet på udenlandske hænder. Tælleren står lige nu på 10, fordi den tyske investering i Næstved slog katastrofalt fejl, men trenden er soleklar.

Danske klubber er populære opkøbsemner i det, der minder om en guldfeber her under coronakrisen i Europa, hvor klubber opkøbes eller får medinvestorer i ét væk.

Der er sandt for dyden meget at diskutere for tiden med presset økonomi, tilskuertomme fodboldarenaer og et DBU under pres af Qatar-slutrunden og stor modstand i befolkningen mod dansk deltagelse.

Men derfor er det stadig beskæmmende, at der er så stille omkring klubejerskaber. Er det virkelig i dansk fodbolds interesse, at danske klubber bliver handelsstationer på transfermarkedet og destinationer for unge spillere fra andre lande, har man styr på, hvad ejerne reelt vil i dansk fodbold, og hvad de langsigtede effekter er i forhold til den lokale forankring, der vel stadig er dansk klubfodbolds største force?

Her er min mistanke: Der lurepasses fra officielt hold, fordi man alligevel ikke kan gøre noget ved, at dansk lovgivning gør det både nemt og attraktivt at købe en dansk klub, da det er forholdsvis nemt at hente billige udenlandske spillere til landet. Og der lurepasses blandt klubberne, fordi så mange af dem, der stadig er på danske hænder, enten offentligt eller i det skjulte gerne vil sælge til en udenlandsk rigmand eller investorgruppe i de kommende måneder og år.

Jeg har absolut intet imod hverken udlændinge eller ny viden, tværtimod. Men i disse år minder det mest om et nyt Klondyke, hvor nærmest alle af en eller anden grund forestiller sig, at netop de kan tjene penge på transfermarkedet, og netop de er dygtigere til at uddanne eller hente og videresælge unge spillere fra Danmark og især udlandet.

Simpel hovedregning viser, at ikke alle kan have bragende succes med nærmest identiske strategier på samme tid, og hvor ville det da være dejligt, hvis det kom på dagsordenen, i stedet for at dansk klubfodbold i stilhed bliver solgt til udlandet uden nogen form for debat eller involvering af fans, spillere og andre, der har interesse i det skønne spil.