Video : Tipsbladet
Rygter

Lørdagens rygtebørs (Opdat.): Pogba tæt på Madrid

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de bedste rygter fra international fodbold.

Paul Pogba fra Manchester United til Real Madrid
Note: Der har længe været snakket om, at Paul Pogba gerne ville til Spanien. Og til sommer kan det endelig blive en realitet, hvis det står til spillerens agent, Mino Raiola. Agenten skulle tilmed ønske, at Eden Hazard røg til Manchester United som et led i en byttehandel.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Goal.com

Dario Sarmiento fra Estudiantes til Manchester City
Note: 18-årige Dario Sarmiento betegnes i øjeblikket som et af de største talenter i argentinsk fodbold, og derfor har Manchester City længe været lune på den unge offensivspiller, der både kan prale af hurtige fødder og et giftigt venstreben. 
Sandsynlighed: Over Middel
Kilde: Goal.com

Erling Braut Haaland og Jack Grealish fra Dortmund og Aston Villa til Manchester City
Note: Manchester City er efter sigende klar til at sælge Raheem Sterling til sommer, så man kan få råd til Erling Haaland og Jack Grealish. Prisen for Sterling skulle lyde på minimun £80 millioner - knap 685 millioner kroner.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Football Insider

Adrien Rabiot fra Juventus til Chelsea eller FC Barcelona
Note: FC Barcelona har noteret sig, at Adrien Rabiot kan hentes for blot £17 millioner - cirka 145 millioner kroner - men Chelsea har tænkt sig at udfordre La Liga-giganterne i kampen om den franske midtbanespiller.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Calciomercato

Erling Braut Haaland fra Dortmund til FC Barcelona
Note: Det forlyder, at Lionel Messi er villig til at gå ned i løn, så FC Barcelona får råd til at købe Erling Haaland. Klubben har fortalt Messi, at man allerede er begyndt at forhandle med den norske angriber.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Eurosport

Neymar fra PSG til FC Barcelona
Note: Også klubbens tidligere spiller, brasilianske Neymar, er på radaren i FC Barcelona. Spanierne skulle have kontaktet PSG med henblik på at hente kantspilleren tilbage til Camp Nou.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: RAC1