Video : Tipsbladet
Superliga

Østrøm glad for kontrakt: Færdig med at gå i skole

Robin Østrøm fortæller nu, at han vil fokusere 100 procent på fodbolden.

Robin Østrøm har hurtigt fået sig en rolle på OB's Superliga-mandskab, hvor det hidtil er blevet til 14 kampe for defensivspilleren. Senest er det også blevet til en professionel kontrakt for ham, og det har en klar betydning for ham.

Det fortæller han i et interview med OB-fanmediet Obstruktion.

- Det betyder, at jeg ikke skal bekymre mig om skolen længere. Jeg var lidt usikker på, om jeg skulle søge ind på en uddannelse, i forhold til at kunne få min SU og lave noget ved siden af fodbolden, siger han og fortsætter:

- Men det har jeg droppet nu, hvor jeg kan fokusere 100 procent på fodbolden. Jeg skal gøre mit bedste og træne mine dårlige sider, lyder det fra Robin Østrøm.

Desuden peger han på, at tiden på Fyn er gået hurtig fra han ankom fra B93 i januar sidste år, hvor det kom som lidt af et chok for ham, at han pludselig skulle være en del af Superliga-truppen efter coronapandemien ramte.

Selvom det ikke er blevet til det mest, så fortæller han desuden, at han har en lille drøm om at blive flyttet op fra forsvarskæden til en position som 6'er.

Robin Østrøm har det tilmed meget godt med, at der igen er tilskuere på stadion. Læs mere om det her.