Video : Tipsbladet
Champions League

Stor ændring: UEFA vil droppe afgørende regel i CL

Ifølge The Times har UEFA efter sigende planer om at droppe reglen om udebanemål i de europæiske turneringer.

I 1965 indførte UEFA en ny regel i de europæiske turneringer - nemlig reglen om udebanemål.

Her indførte man, at udebanemål "tæller dobbelt," hvis man i knockout-kampe har scoret lige mange mål.

The Times skriver nu, at UEFA overvejer at droppe reglen igen.

Reglen blev indført for at gøre det mere attraktivt for udebanehold at spille mere offensivt fodbold, men de føler nu, at reglen er forældet.

Hvis reglen ender med at blive lavet om, vil det efter alt at dømme betyde, at to hold, der efter to kampe har scoret lige mange mål over to kampe, skal i forlænget spilletid og siden straffesparks-konkurrece. 

På fredag skal UEFAs Competition Committee mødes, hvor emnet vil blive behandlet, og er der opbkakning til at droppe reglen kan processen tage fart, hvilket kan være med til at droppe en af de helt klassiske regler i international klubfodbold.