Video : Tipsbladet
La Liga

Xavi åbner op: Derfor blev jeg ikke Barca-træner

Xavi kommer nu ind på, hvordan det kunne være, at han ikke er blevet Barcelona-træner endnu.

Barcelona sluttede sidste sæson lidt skævt af, og derfor opstod der pludselig rygter om, at cheftræner Ronald Koeman skulle fyres. I stedet endte det dog med, at klubben senere meldte ud, at de ville fortsætte med ham.

Siden har Barcelona-legenden Xavi Hernandez åbnet op om sin situation. Det sker i et interview med den spanske avis La Vanguardia.

- Heldigvis eller uheldigvis sagde jeg nej til Barca to gange af forskellige årsager. Familiemæssige, professionelle og kontraktmæssige årsager. Det var hårdt at sige nej, fordi jeg er en 'cule', men det var ikke det rette tidspunkt siger Xavi, som er træner i Al-Sadd.

Den tidligere midtbanestjerne peger endvidere på, at han har klare ambitioner om fremtiden.

- Jeg er åben. Jeg vil ikke pjatte med det. Jeg forbereder mig selv for det, men man skal have respekt for Koeman - en klublegende med et år tilbage af sin kontrakt, lyder det fra Xavi.

Dermed forbliver Xavi i Qatar lidt endnu, og han slår fast, at han ikke har travlt.

- Det som kommer, det kommer, forklarer han.

I FC Barcelona er man lige blevet ramt af en spøjs sag, hvor præsident Joan Laporta er kommet i centrum. Læs mere om det her.