Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere FC København-spiller tæt på klubskifte

Tidligere midtbanemand i FC København skifter angiveligt fra én belgisk klub til en anden.

Kan du huske Aboubakar Keita?

Hvis du ikke kan, er der ikke så meget at sige til det, for midtbanemanden fra Elfenbenskysten fik ikke ret mange kampe for FC København, hvor han var på kontrakt i fire år frem til 2019, men udlejet fra flere gange. 

De seneste to-et-halvt år har han tørnet ud for OH Leuven, men nu skriver La Derniere Heure, at han er på vej videre. Ifølge avisen er 23-årige Aboubakar Keita tæt på at skifte til Sporting Charleroi. Han bliver dermed i Belgien og i landets bedste række. 

Aboubakar Keita spillede 10 kampe for FC Københavns førstehold. Højdepunkterne i den hvide trøje var et indhop mod Club Brugge i Champions League-gruppespillet og en startplads mod PFC Ludogorets i en Europa League 1/16-finale.

Han scorede et enkelt mål i en pokalkamp mod Jammerbugt i 2016.