Video : Tipsbladet
Superliga

FCM fik bud fra PSV og Beckham: Venter til januar

Desuden lader deres bud til at være i den lave ende for, hvad FC Midtjylland efterhånden sælger for.

Den brasilianske FC MIdtjylland-profil Evander var i sommerens transfervindue sat i forbindelse med et skifte til David Beckhams amerikanske klub Inter Miami. Det blev som bekendt ikke til noget.

Dog peger det brasilianske Vasco da Gama-medie SuperVasco på, at midtjyderne helt bevidst venter på at interessen bliver endnu større for den tidligere Vasco-spiller..

Desuden meldes det, at den amerikanske klub ikke var ene om at byde på Evander. Det gælder også PSV Eindhoven, der skulle have givet et bud på over 55 millioner kroner, mens Beckham og Co prøvede med et lignende bud.

Derfor vil man nu se på, hvorvidt omverdenen får et bedre syn på Evander, så han kan ryge for endnu mere i vinters transfervindue, hvor man angiveligt planlægger at lave salget af midtbanespilleren.

Øverst i artiklen fortæller cheftræner Bo Henriksen desuden om, at han meget gerne ville beholde Evander lidt længere - og det fik han altså lov til.

Evanders kontrakt udløber i sommeren 2024.

En anden spiller, som ikke blev solgt denne sommer, er Jens Lys Cajuste. Læs mere om hans reaktion på det her.