Video : Tipsbladet
Generelle

Sådan stiller Brøndby op mod seriehold

Brøndby IF møder Serie 1-klubben Aalborg Freja i pokalturneringen. Her får du mestrenes 11 udvalgte.

Sjældent har et hold været så stor favorit, som Brøndby IF er det her til aften. Den danske mesterklub møder Aalborg Freja fra Serie 1 i pokalturneringen, og det bruger cheftræner Niels Frederiksen som anledning til at give en række reserver spilletid.

Han har således skiftet ti mand i forhold til de 11, der startede ind i derbyet mod FC København i søndags. Den eneste, der har fået genvalg, er Thomas Mikkelsen i målet.

Det betyder, at Brøndbys startere er:

Thomas Mikkelsen, Jens Martin Gammelby, Anton Skipper, Kevin Tshiembe, Blas Riveros, Tobias Børkeeiet, Christian Cappis, Oskar Fallenius, Andrija Pavlovic, Jagvir Singh

Vi opdaterer med Aalborg Freja startopstilling, hvis den bliver tilgængelig før kampen.

Serie 1-holdets træner har allerede slået fast, at det vil være en historisk sensation, hvis ikke hans hold taber aftenens kamp. Læs mere om det her.

Der er kickoff fra Aalborg klokken 18.