Video : Tipsbladet
Premier League

Ekspert: Så meget vil Newcastle bruge i januar

Ifølge Joe Cole kommer Newcastle til at bruge kassen i januar-transfervinduet.

Newcastle er med afstand den rigeste klub i verden, men på banen sejler det. 

Klubben er uden sejr efter 14 spillerunder, og der er en reel risiko for, at klubben rykker ud af Premier League. Derfor er der lagt op til, at klubben giver den maksimalt gas i januar-transfervinduet, og det er også netop det, som den tidligere Premier League-stjerne Joe Cole forventer. 

- De kommer til at bruge mellem 200 og 300 millioner pund (mellem 1,75 og 2,65 milliarder kroner) i januar, da ejerne ikke er kommet til bare for at se på.

- De er de rigeste ejere overhovedet, og jeg tror, at de kommer til at kaste med penge til januar. Jeg tror, at de henter fire eller fem spillere ind, siger Joe Cole under Amazons Premier League-dækning.

Newcastle er placeret på sidstepladsen i Premier League og har i øjeblikket seks point op til overlevelse. Joe Cole er dog ikke så bekymret endnu. 

- Lige så snart de får en sejr, så tager det fart, siger han. 

Senest spillede man 1-1 mod Norwich, og i weekenden venter et nøgleopgør mod Burnley, der ligesom Newcastle er under nedrykningsstregen.