Video : Tipsbladet
Premier League

Ronaldo: Synes du, at Man Utd har spillet godt?

Cristiano Ronaldo slår nu fast, at han ikke gider at være i Manchester United, hvis klubben har det fint med at slutte udenfor top fire.

Der var gulddrømme i luften, da Manchester United i sommer hentede Cristiano Ronaldo tilbage, men sæsonen har i stedet udviklet sig til en frustrerende affære for portugiseren og hans holdkammerater. 

Og i et nyt interview slår Cristiano Ronaldo nu fast med syvtommersøm, at resultaterne ikke har været, som han havde håbet.

- Jeg er tilbage i Manchester, fordi jeg elsker den her klub. I mine øjne accepterer jeg ikke, at vores mentalitet er noget som helst andet end at være i top tre i Premier League, efter min mening. Jeg er her for at forsøge at vinde, for at konkurrere... men lad os være ærlige. I løbet af de seneste fem-seks kampe, synes du så, at Manchester United har spillet særligt godt? lyder det således fra Cristiano Ronaldo.

Ole Gunnar Solskjær blev i november erstattet af Ralf Rangnick, men ifølge Cristiano Ronaldo bakser Manchester United stadig med mange af de samme problemer, særligt det psykologiske aspekt.

- Siden hans ankomst synes jeg, at vi er blevet bedre på nogen fronter, men på den tid er det ikke så nemt at ændre spillernes mentalitet, den måde, de spiller systemet, og kulturen. Vi er nødt til at have den rette mentalitet, siger Cristiano Ronaldo således i interviewet.

 - Manchester hører til blandt vigtige ting. Så vi er nødt til at ændre det. Jeg ønsker ikke at være her i klubben for at kæmpe om at slutte som nummer seks, syv eller fem. 

Manchester United ligger aktuelt på fjerdepladsen i Premier League-tabellen. De røde djævle er dog blot ganske få point hold som Tottenham og Arsenal, der har spillet færre kampe end Manchester United.

Se hele interviewet med Cristiano Ronaldo i afspilleren i toppen af artiklen.