Video : Tipsbladet
Superliga

Gartenmann om fremtiden: Det er udgangspunktet

Det er endnu for tidligt for Stefan Gartenmann at fortælle præcist, hvad der venter for ham i næste sæson.

SønderjyskE-profilen Stefan Gartenmann har kontraktudløb til sommer, og han har tidligere været inde på, at han ikke kommer til at forlænge aftalen. Derfor er der udsigt til, at søndagens kamp mod OB var den sidste for ham, da han er ramt af karantæne i sidste runde mod Viborg.

Han begynder nu at se frem mod det næste, fortæller han i et interview med Der Nordschleswiger.

- Det kan meget vel have været den sidste kamp for SønderjyskE. Jeg kan ikke sige noget om min næste destination, men det er udgangspunktet, at der kommer til at ske et eller andet denne sommer, siger Gartenmann.

Han kommer i den forbindelse ind på, at det er en sær følelse, at tænke på, at han i næste uge vil være fortid i SønderjyskE efter fem år i klubben.

Når han ser tilbage på det sidste halvår for sønderjyderne, så kan han godt se, at det har været med et egoistisk aspekt, at han har fundet noget af sin motivation. Det skyldes, at han især ville vise eventuelle opkøbere, at han er en god fodboldspiller. Dog var den største motivation at forsøge at redde klubben fra nedrykning, men det lykkedes altså ikke.

Nu vil tiden vise om det er lykkes for ham at overbevise andre klubber om, at de skal hente ham.

Tidligere er det også kommet frem, at der muligvis er 10 mand, der skal skiftes ud i SønderjyskE. Det kan man se mere om i videoen øverst i artiklen.

Netop Gartenmann hører da også til i en gruppe, som kan være interessant for andre Superliga-klubber. Læs mere om det her.