Video : Tipsbladet
Premier League

Avis: Eriksen tygger på tilbud fra kæmpeklub

Ifølge den engelske avis The Times har Tottenham ikke hørt fra Christian Eriksens repræsentanter i to uger. Danskeren overvejer lige nu et tilbud fra Manchester United, lyder det.

Christian Eriksen holder i disse dage flere klubber hen i det uvisse. 

Sådan lyder det i hvert fald tirsdag fra den engelske avis The Times, der skriver, at hverken Tottenham eller Brentford har fået noget endeguldigt at vide om danskerens fremtid.

- Spurs har efter sigende ikke hørt fra Eriksens lejr i de seneste to uger. Brentford, hvor Eriksen tilbragte de sidste seks måneder af sæsonen, har tilbudt ham en kontrakt, men de har på nuværende tidspunkt intet hørt om danskerens planer, skriver The Times således. 

Ifølge The Times peger pilen nu mere mod Manchester for Christian Eriksen. 

- Christian Eriksen tygger nu på et tilbud på Manchester United, efter at Tottenham har taget afstand fra historier om, at de er ved at hente den danske midtbanespiller tilbage, skriver The Times således. 

Ifølge avisen har Christian Eriksen således åbnet for muligheden for at forlade London. 

- Eriksen havde tidligere indikeret, at han ønskede at spille i London i næste sæson, idet hans familie ønskede at slå sig ned i den engelske hovedstad. Det medførte, at han blev kædet sammen meed Spurs, men deres interesse er nu kølet. United håber, at Erik ten Hags forhold til spilleren vil overtale ham til at rykke til det nordvestlige England. 

Ifølge The Times vil en aftale med Christian Eriksen ikke holde Manchester United fra også at hente Frenkie de Jong. 

Også BBC skriver, at Manchester United arbejder på at hente Christian Eriksen på en fri transfer. 

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.