Video : Tipsbladet
Bundesliga

Kræft-chok: Nu er han tilbage i sin klub

Hertha Berlin kan glæde sig over at have kræftramt spiller tilbage på træningsanlægget.

Fredag var Marco Richter tilbage i Hertha Berlin, efter han tidligere på måneden fik nyheden om en ondartet tumor i sine testikler.

Det skriver Bild.

Ifølge den tyske avis opdagede lægerne tumoren så tidligt, at Marco Richter undgår at skulle igennem kemoterapi.

- Ja, det er rigtigt. Marco var tilbage hos os på træningsanlægget i fredags, hvor han undergik nogle undersøgelser og hilste på sine holdkammerater i omklædningsrummet, siger klubbens sportsdirektør Fredi Bobic.

Marco Richter skal nu gennemgå et genoptræningsprogram for at komme tilbage til topformen.

Bild erfarer, at den 24-årige tysker allerede har gennemført sin første individuelle løbesession.

Det er endnu uvist, hvornår Marco Richter kan spille kampe igen.

Lørdag blev en anden kræft-historie i Bundesligaen offentliggjort, men det var en knap så god nyhed.

Borussia Dortmunds nyindkøbte stjerne Sebastien Haller har ligeledes fået konstateret en tumor i sine testikler.

Meldingen lyder på, at angriberen er ude i flere måneder.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.