Video : Tipsbladet
Landshold

Avis: Så få danske fans skal til VM i Qatar

Der kommer ikke til at være mange danske fans på lægterne til VM i Qatar.

Forventningerne til det danske landshold er store forud for VM, men opbakningen til Kasper Hjulmands tropper i Qatar bliver ganske minimal. 

Overfor Ekstra Bladet har DBU-direktør Jakob Jensen således fortalt, at der blot er blevet solgt et par tusinde billetter til danske fans. 

- Der er lige nu solgt samlet 2.000 billetter til danske fans. Vi giver gerne danskerne vejledning om opholdet, men vi arrangerer ingen fanzoner eller laver andre aktiviteter i Qatar, da vi ikke ønsker at støtte op om landet, siger Jakob Jensen således til Ekstra Bladet. 

Ifølge Ekstra Bladet er det fortsat nemt at skaffe billetter til Danmarks gruppe ved VM-kampe. Til kampen mod Australien kan man således købe en billet til 487 kroner, mens man for 691 kroner kan sikre sig en billet til opgøret mod Tunesien. 

Problemet er dog, at især hotelpriserne er særdeles høje i Qatar under VM. Kasper Hjulmand beklagede sig søndag over situationen, som ifølge landstræneren er 'håbløs'. Den historie kan du læse HER.