Video : Tipsbladet
Superliga

Kraftig Brøndby-opfordring: Gør det ikke

Brøndby har sendt en klar besked til klubbens fans.

Fodboldens Disciplinærinstans er tirsdag kommet med deres afgørelse om, at Brøndby ikke må have fans med på udebane. Det kommer efter en række af sager om dårlig opførsel, vold og pyroteknik.

Det er nu noget, som Brøndby har mindet deres tilhængere om senere samme dag på Twitter.

- Vi skal i lyset af dagens restriktioner på det kraftigste opfordre til, at man respekterer, at vi ikke må have vores fans med på udebane, og derfor ikke køber billet til kampe, der afvikles andre steder end Brøndby Stadion, skriver klubben.

Den straf, som har ramt Brøndby, kommer særligt efter deres kamp på udebane mod Viborg, hvor der skulle være tale om skærpende omstændigheder.

- Fodboldens Disciplinærinstans er i besiddelse af videomateriale fra Viborg FF, der viser en særdeles voldsom og aggressiv adfærd fra nogle af Brøndby IF’s tilskuere mod kontrollører og politiet til kampen, står der i kendelsen, hvor det også fremgår, melder disciplinærindstandsen og fortsætter:

- På denne baggrund har Fodboldens Disciplinærinstans behandlet en sag mod Brøndby IF. Instansen traf i august en beslutning om, at Brøndby IF ikke kan have fans til næste kamp i Parken, og i denne sag har instansen så skærpet sanktionen, lyder det.

Brøndby har desuden også været ude med en reaktion på afgørelsen. Læs mere om den her.