Premier League

City vil være Barcelona

Manchester City skal være ligesom Barcelona, siger målmand Shay Given

Manchester City vil de mange arabiske oliemillioner til at blive en af verdens største fodboldklubber - og forbilledet er spansk. Onsdag aften mødte City FC Barcelona på Camp Nou i en opvisningskamp, og den catalanske storklub er alt det, som City gerne vil være.

- Barcelona har et fantastisk stadion og en fantastisk historie. Det er en fantastisk klub, og det bør være pejlemærket for, hvad Manchester City gerne vil være, siger målmand Shay Given på klubbens hjemmeside.

Med én europæisk titel og otte nationale titler, er der langt op til Barcelonas  tilsvarende 10 og 44, og det er Given klar over.

- Der er selvfølgelig lang, lang vej endnu. Man skal bare se deres trofæskab, det er fænomenalt. Vi vil selv forsøge at få noget i vores skab og bygge videre derfra, siger Given.

Manchester City har også forsøgt at hente spillemæssig inspiration fra Catalonien, men det lykkedes ikke at hente Samuel Eto'o til England.