Video : Tipsbladet
1. division

Vejle-kant: Har været lidt efter de andre

Lucas Jensen føler, at han er ved at ramme topformen, selvom han kom sent i gang i Vejle Boldklub.

Lucas Jensen optrådte i sidste sæson for Vendsyssel FF, hvor han, efter en efterårssæson med masser af kampe, blot fik sporadiske optrædener for nordjyderne i foråret.

Og først den 1. juli fik den 24-årige kantspiller lavet en aftale med Vejle Boldklub.

Læs også:Finnbogason-hattrick sender Vejle til tops

I hele juni stod Jensen derfor uden arbejdsgiver og måtte selvtræne, mens klubberne tog hul på forberedelserne til den nye sæson.

- Det betød, jeg var lidt efter de øvrige. Jeg manglede noget fysisk, og jeg manglede kamptræning, fordi jeg ikke spillede meget i løbet af foråret. I sommer trænede jeg for mig selv og løb en del, men det er slet ikke det samme som at træne i en klub, siger han til Vejle Amts Folkeblad.

Læs også:Hobro-spiller tæt på udløb: Vi ser hinanden lidt an

Lucas Jensen har nu spillet samtlige 90 minutter i de seneste fem kampe for Superliga-nedrykkerne.

I søndagens 3-2-sejr over Næstved i NordicBet Ligaen blev det endda til en enkelt assist og to afgørende indlæg, som endte med at føre til scoringer.

Læs også:VB-chef regner ikke med flere udlejninger til Østen

Læs også:Hobro-chef ikke bekymret for Louatis attitude

Læs også:1. divisionsklub tester tidligere OB'er og Richard Møllers barnebarn