Har været ude siden december: Dolberg træner igen med i Ajax
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Benelux

Har været ude siden december: Dolberg træner igen med i Ajax

En alvorlig skade i den ene fod har holdt Kasper Dolberg ude med en skade siden december, men nu er han igen med.

Den danske angriber Kasper Dolberg har ikke spillet for Ajax i hele 2018 grundet en fodskade, men han har nu taget et stort skridt mod at komme tilbage i kamp for den hollandske hovedstadsklub.

Mandag eftermiddag var Dolberg nemlig tilbage på træningsbanen for Ajax' førstehold, hvor han lagde ud med at træne på individuel basis i 45 minutter. Det var hans anden træningssession efter skaden, skriver Ajax på deres hjemmeside.

Tidligere har Ajax-træner Erik Ten Hag fortalt, at han regner med, at Dolberg nok skal blive fit til den sidste del af sæsonen.

- For det første er man afhængig af, at bruddet er helet, og så må man se, hvordan det er, når man kommer i kontakt med bolden. Dernæst er der konditionsdelen, som har været et stort minus de sidste par uger. Derfor kan der gå lidt tid, men jeg forventer, at når vi går ind i den afgørende fase af turneringen, er han fit, siger Ajax-træneren.

Kasper Dolberg blev skadet i forbindelse med kampen mod Willem II i december, hvor en scanning viste, at angrebstalentet ville være ude i et par måneder.

Han har i denne sæson spillet 18 kampe i Æresdivisionen, hvor det er blevet til fem scoringer. I sidste sæson slog han helt igennem i det hollandske, hvor han lavede 16 mål i 29 kampe i den bedste hollandske række.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.