Video : Tipsbladet
Champions League

Dembeles fremtid endnu ikke afklaret

Tottenham har stadig ikke fået forlænget med Mousa Dembele, som kan forlade klubben.

Om seks måneder udløber Mousa Dembeles kontrakt med Tottenham, men der er endnu ikke kommet en afklaring på, om han skal forlænge med sin nuværende klub.

Mauricio Pochettino ved således ikke engang, om han overhovedet er i klubben til februar, eller om man sælger Dembele i dette transfervindue.

- Der er stadig ingen nyheder. Ligesom med Christian Eriksen er det ikke kun i vores hænder. Der er flere parter involveret. Så vi skal forhandle og se, hvad parterne vil, siger Pochettino til football.london.

Mauricio Pochettino forklarer endvidere, at det er en klubbeslutning, om Mousa Dembele skal sælges i januar.