FCK-stopper: En meget tom følelse
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Champions League

FCK-stopper: En meget tom følelse

Victor Nelsson er skuffet over det samlede nederlag til Røde Stjerne.

FC København kommer ikke i Champions League-gruppespillet i denne sæson. Det står klart efter nederlaget til Røde Stjerne tirsdag aften, hvor københavnerne tabte efter straffesparkskonkurrence. 

Det skaber naturligvis stor ærgrelse i FCK.

- Lige nu er det en meget tom følelse. Vi kunne have lukket den i den ordinære spilletid, i forlængelsen og i straffesparkskonkurrencen. Det er fodbold, når det er værst. Det gik desværre ikke for os i dag. Vi kom ikke i Champions League, men nu håber vi, at vi kan komme i Europa League i stedet, siger FCK-stopperen Victor Nelsson. 

Han fokuserer dog på, at FCK bør rejse sig hurtigt.

- Vi kan være kede af det og skuffede i aften og i morgen, men så må vi se videre. Vi har stadig en Superliga og nogle kampe i Europa League, som kommer i næste uge. Det handler om at være klar, men det er selvfølgelig en tom følelse, som hele holdet står med nu. Vi vinder sammen, og vi taber sammen. Sådan er det. De, som brændte, hænger måske mere med hovedet, men det er et holdspil, og vi er sammen om det her – uanset om vi vinder eller taber, siger Victor Nelsson.