Video : Tipsbladet
Champions League

Lampard: Resultater afgør, hvor længe jeg er her

Frank Lampard understreger, at det bliver resultaterne, der bestemmer hans skæbne i Chelsea.

Den ene manager efter den anden er gået hurtigt i Chelsea, men nu har klubben forsøgt at starte et mere langvarigt projekt med ansættelsen af klublegenden Frank Lampard.

Manageren er dog klar over, at hans snor ikke er uendelig, for der skal stadig præsteres for at beholde jobbet.

- Præstationer og resultater kommer til at afgøre, hvor længe jeg er her, siger Frank Lampard i et interview med Sky Sports

- Det er nemt at være negativ efter at have tabt 4-0 til United, men der var mange gode tegn. Mod Liverpool synes jeg, vi var bedre end et af de bedste hold i verden, og vi fortjente at vinde. Det skal vi være stolt af.

Chelsea skal forsøge at åbne pointkontoen i Premier League i morgen mod Leicester.