Video : Tipsbladet
Generelle

Bayern-profil erkender: Kan skifte klub til sommer

Thomas Müller er ikke længere et af de sikre navne på holdkortet i Bayern München, og klublegenden overvejer derfor sin fremtid.

Thomas Müller erkender nu, at han muligvis ikke kommer til at optræde for Bayern München i næste sæson. 

Klublegenden har til tider været ude af holdet i denne sæson, hvor Philippe Coutinho har presset Müller ud på bænken. 

- Mit fokus er udelukkende på at vinde mesterskabet i denne sæson. Jeg vil tale med klubben om, hvad der skal ske til sommer. Og så må vi se, hvad der kommer til at ske, lyder det ifølge SPORT1 fra Müller.

Går benhårdt efter mesterskabet
Thomas Müller kan både forestille sig en luftforandring, såvel som en forlængelse.

- Med denne slags ting skal alle parter smide deres argumenter i gryden. Og så må man se, hvad man kan komme frem til. Man er nødt til at se på alle parters holdninger.

Bayern München ligger før forårssæsonen på en skuffende tredjeplads i Bundesliga-tabellen, men Müller tror på endnu et mesterskab til sydtyskerne.

- Vi har fuld tiltro til os selv. Jeg mener, at vi har mest kvalitet af alle Bundesliga-klubber. Vi har mest erfaring, når det kommer til titelræset. Men vi er fire point efter. Vores mål er, at hente de fire point. Og vores mål er derfor meget klart: Vi vil vinde det tyske mesterskab.