Video : Tipsbladet
Generelle

Benfica-præsident: Kæmpetalent kan vinde Ballon d'Or

19-årige Joao Felix er jagtet af blandt andre Manchester City, Real Madrid og Barcelona, og præsidenten i hans klub Benfica spår portugiseren en stor fremtid.

Et af de mest eftertragtede unge talenter denne sommer er Benficas 19-årige portugiser Joao Felix. Den unge offensivspiller er jagtet af flere af Europas allerstørste klubber, og det forlyder, at det bliver en kamp mellem Real Madrid, Barcelona og Manchester City om det unge stjerneskud. 

Spørger man Benficas præsident, Luis Filipe Vieira, så er der også god grund til, at de europæiske topklubber står i kø for Felix. Han spår nemlig det 19-årige talent en meget lysende fremtid. 

- Joao Felix kan vinde Ballon d'Or. Han er en ung mand, der har hovedet skruet ordentligt på. Han er 19 år, og lige nu er han i rampelyset, men han forbliver tro mod sig selv. Han har en lang fremtid foran sig, og han bliver en absolut topspiller, det er der ingen tvivl om, siger Benfica-præsidenten til Radio Renascenca. 

Cristiano Ronaldo har rundet de 34 år, og Benfica-præsidenten ser også en lys fremtid for Felix på landsholdet. 

- Jeg ved ikke, om han bliver Cristinao Ronaldos afløser, men han bliver utrolig vigtig for portugisisk forbold. Han har potentialet til at blive en spiller i eliten, ligesom en spiller som Bernardo Silva, som allerede er nået derop, siger Luis Filipe Vieira. 

Joao Felix fik landsholdsdebut for Portugal i UEFA Nations League-semifinalen mod Schweiz.