Video : Tipsbladet
Generelle

Medie: Barcelona mister tålmodighed med Ajax-stopper

Matthijs de Ligt trækker beslutning om sin fremtid i langdrag, og det huer ikke FC Barcelona.

Det er ingen hemmelighed, at FC Barcelona er ekstremt interesserede i unge Matthijs de Ligt, men de spanske mestre er ifølge Marca ved at miste tålmodigheden med den 19-årige stopper, som endnu ikke har taget en beslutning.

Spanierne er nået til enighed med Ajax om en pris på 75 millioner euro, hvilket kom i stand for en lille måned siden, og derfor er det kun den hollandske teenager, der mangler at beslutte sig.

Ventetiden har skabt pessimisme og frustration i Barcelona-lejren, som gør, at de er ved at miste tålmodigheden. Interessen fra både Paris Saint-Germain og Juventus har været med til at så tvivl hos catalonierne, som ikke har samme tro på et skifte længere.