Video : Tipsbladet
Generelle

Nye retningslinjer for breddefodbolden: Nærkampe tillades

Kropskontakt tillades i udendørs sports- og idrætsaktiviteter - heriblandt breddefodbolden.

Onsdag formiddag meddelte DBU, at landets fodboldbaner bliver gjort mere tilgængelige for de knap 330.000 breddefodboldspillere i Danmark, og nu er der mere godt nyt.

Kulturministeriet har nemlig udarbejdet retningslinjer for udendørs idræt, og af disse fremgår det, at kropskontakt tillades i sports- og idrætsaktiviteter – såsom fodbold. Det oplyser Danmarks Idrætsforbund, DIF, i en pressemeddelelse.

Læs også:Ingen 2. division endnu: Har prioriteret de professionelle

De nye retningslinjer vækker glæde hos DIF.

- Det her gør en kæmpe forskel for rigtig mange foreninger, aktive og frivillige. Idrætsforeningerne har været enormt disciplinerede under hele coronakrisen, og jeg er sikker på, at det er stærkt medvirkende til, at der nu i et vist omfang bliver lukket op for idræt med kropskontakt.

Læs også:Direktør slår fast: Nye åbninger får ingen betydning for Superligaen

- Jeg er fuldstændig overbevist om, at foreningerne håndterer de nye anbefalinger ansvarsfuldt, siger Niels Nygaard, der er formand for DIF, ifølge pressemeddelelsen.

DIF har i samarbejde med DGI udarbejdet en række konkrete retningslinjer til danske idrætsforeninger, meddeler de.

Forsamlingsloftet skal dog stadig overholdes, hvorfor breddefodboldspillere maksimalt må træne i grupper af ti personer på afmærkede baner. 

Læs også:Intet Superliga-program før tidligst den 11. maj

Læs også:DIF jubler over genåbning: Det har en kolossal betydning

Læs også:Klubber kan juble: Serum Institut giver grønt lys til topidræt uden tilskuere