Olsen: Leon Andreasen vil fighte for fædrelandet, Fischer vil score
Illustration: DBU
Landshold

Olsen: Leon Andreasen vil fighte for fædrelandet, Fischer vil score

Morten Olsen glæder sig over comeback til både Leon Andreasen og Viktor Fischer på landsholdet.

Morten Olsen har i dag sat navne på de spillere, der skal sørge for, at Danmark er med ved næste sommers EM-slutrunde i Frankrig. Det handler om at besejre Sverige over de to playoff-kampe senere på måneden, og da Olsen remsede sine udvalgte spillere op, var der igen blevet plads til Leon Andreasen og Viktor Fischer. 

Olsen siger om valget af Leon Andreasen, der i øjeblikket er tilbage på fuld kraft i tyske Hannover 96.
 
- Hvis der er nogle, der vil slås for fædrelandet, er det Leon Andreasen. Han er ikke Krohn-Dehli, men de kan supplere hinanden godt på midtbanen.
 
- Jeg mener, han bliver brugt forkert i sin klub - han er ikke kantspiller. Han skal bruges centralt, hvilket også skete i søndagens kamp, da Uffe Bech blev skiftet ind.

-Leon er en fighter og vi husker vel alle, da han kom på banen i 3-3-kampen mod Sverige og var tæt på at afgøre det hele.

I Holland har Viktor Fischer atter fået gang i sit offensive spil, hvor han både scorer mål og lægger op til sine holdkammerater i Ajax. Om Fischer siger Morten Olsen.

- Jeg synes, at han er tilbage på det niveau, som vi gerne vil se ham på omkring landsholdet og viste det for alvor fra onsdagens kamp mod Feyenoord, og det har jeg sagt til ham. Han leverer både mål og assist og leverer i øjeblikket på et højt niveau.  Derfor er han udtaget.

Morten Olsen kommer formentlig til at supplere truppen med 2-3 spillere - blandt andet et alternativ til Brøndbys Riza Durmisi, der indtil videre er eneste venstre back i truppen.