• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Landshold Lasse Claes

Revser Tyskland: Vi blev alt for passive!

Foto: Shaun Botterill

Bundesliga-stjernen var ikke tilfreds med sit hold på Wembley mandag aften.

Af Lasse Claes

Joshua Kimmich var rasende mandag aften. 

Midtbanespilleren fra Bayern München var utilfreds med, at Tyskland smed en føring på 2-0 væk mod England på Wembley. 

Det gjorde tyskeren meget klart efter landskampen, som sluttede med de underholdende cifre 3-3. 

- Vi havde kampen fuldstændig under kontrol og førte med 2-0, lød det fra Joshua Kimmich, inden han fortsatte: 

- England spillede kun på kontraangreb. Efter målet til 2-0 blev vi alt for passive og var ikke modige nok med bolden. 

England vendte kampen helt på hovedet med tre hurtige scoringer, inden Kai Havertz udlignede i kampens slutning. 

Og Joshua Kimmich kan ikke helt forklare, hvorfor fodboldbraget endte, som det gjorde jeg. 

- Jeg kan ikke forklare, hvordan det kunne ske, fordi det virkede ikke til, at England ønskede at spille. 

Bayern München-stjernen sagde afsluttende, at Tyskland gav England et point i London. 

Næste opgave for Joshua Kimmich og Tysklands landshold er naturligvis VM i Qatar senere på året.